VB har etableret en vagtværnordning i vintermånederne, hvor medlemmer sen aften afpatruljerer klubbens land- og vandområder. Der SKAL altid være mindst 2 personer på et vagthold, hvoraf mindst den ene skal være medlem af VB. Alle medlemmer, hvis båd står på et af VB´s landarealer, eller hvis båden ligger i vandet, så er man forpligtet til at deltage i denne ordning med en enkelt vagt, dog er pensionister fritaget. Ønsker du ikke at deltage, eller udebliver du fra din vagt, faktureres du et gebyr på 350 kroner. Det skal indskærpes, at selv om man arbejder i udlandet eller på anden måde ikke kan deltage, berettiger dette ikke til fritagelse. Bestyrelsen stiller mad i køleskabet, samt øl/vand og kaffe til rådighed i klubhuset. Ordningen administreres af klubbens bådinspektør Jim Hovgaard.